blog

Sangria i San Francisco

Vis mig dine ar efter alverdens byture, og jeg vil lægge et plaster på dine traumer med mine grådfyldte barndomsminder, så det ikke gør så ondt mere, at kigge på sammensyningen. Vi inhalerer hinandens latter, og bliver høje og hyperventilerer. Jeg elsker regnbuer, fordi eventyret er uendeligt, hvis du tror på guldet for vejens ende. Men du kan lede langt efter en gylden mand i den umættede by. Der er noget rart ved, at gå glip af ingenting. At se fjernsyn og spise bland-selv-slik, imens andre brækker sig på fortovet udenfor dit vindue. Verden behøver ikke, at være så poleret, og jeg har slettet de sidste rester af en afhængighed fra min mobil – så jeg kan dyrke mig selv i fred fra andres kommentarer. Man bliver noget så uoriginal af, at være noget i andres øjne. Jeg vil være lykkelig, som den ældre herre i Magasin, som havde tålmodighed med hans kones utallige forsøg på, at finde de rigtige sko. Der var noget oprigtigt lykkeligt over hans smil, og ingenting omkring ham betød noget ud over hende. I dag elsker jeg verden, og kan se håbet for regnbuens ende. I dag lavede jeg et gækkebrev, fandt en gammel konvolut med frimærke på, lagde brevet i og ændrede adressen til min egen. Havde fået en veninde til at skrive rimet ”Hjerte, hjerte, hjerte, mit navn det står med smerte. Lad os se om du kan bære det. Hvis ikke skal du give æg.” Så limede jeg bagsiden af konvolutten sammen med gækkebrevet indeni, og skrev min roommates navn på. Måske er det naivt af mig, at tro, at hun ikke gætter at det er fra mig. Tænk hvis hun misforstår meningen med påskeægget, og giver mig ægløsning, æggesnaps, æggehvider, omelet, blødkogt æg, og andet ækelt. Fortryder at jeg ikke fik skrevet chokolade foran. Der er noget vemodigt og fornyende ved, at skulle forlade København. Det er de resterende måneder, hvor man virkelig værdsætter de ting man altid har taget forgivet. Det er nu man tager de chancer, som man forsømte, og det er nu at flytningen føles hundrede gang værre end før. Så jeg giver slip, og lukker mig ud i weekenden til gifte mænd uden samvittighedskvaler. Dem som skriver til dig, og dine veninder, bare for at ride på bølgen af midtvejskrise. Men jeg inhalerer latteren af ligegyldighedernes kys, og svæver fra det ene arrede menneske til det andet. Og jeg starter min morgen alene og med solbriller på – mest fordi man er godt gjort, når man intet kan se. Jeg tænker, at det var derfor Michael Jackson var så tætte venner med Stevie Wonder, fordi han ikke kunne dømme ham på hans udseende. Nogle ting flasker sig, og andet vil altid være båret af et minde fra fortiden, som en dag vil sive ud af sindet, når tilgivelsen og accepten har lagt sig. 

Det her er decideret talent og ægte følelser! Medina and Mø you better learn, because you got nothing compared to this WOMAN. Flyvespark!

Du er en kopi, og hvornår vil du klippe tråden mellem medierne og menneskeligheden?

Bærer du dig selv eller bærer du et brand?
Har du en personlighed eller et kompleks omkring dit udseende? 
Er du en marionetdukke, som er styret af apps og reklamer og blevet manipuleret til at tro at diverse produkter gør dig lykkelig, fordi du er uperfekt uden.
Har du overvejet at slette dine sociale medier, bare for at føle dig mindre usikker og mere kreativ.
Er du bange for at gå glip af fællesskabet?
Opdager du at dine abstinenser af FOMO pludselig er blevet en diagnostisk lidelse?
Undlod du at høre dronningen nytårstale om morale, bare for at flygte fra din dårlige samvittighed over at tænke mere på dig selv end andre.
Har du spurgt dig selv inden du gik i seng, om du igennem din dag tænkte mest på dig selv eller andre?
Har du overvejet, at dit liv betyder mest, når du ved at andre har brug for din person? 
Har du nogensinde lagt et billede op, hvor du ikke var glad og perfekt. Har du hørt om følelser og psykiatriske hospitaler?
Har du kigget tilbage på, hvem du var som barn og hvem du er blevet til? Hvem var mest original og inspirerende for andre?
Har du tænkt over, at det du deler med andre er livet omkring dig, som du forsømmer igennem behovet for at vise det frem.
Har du lagt mærke til, at glansbilledet altid kun vil være en illusion på din glasskærm, men at du ikke kan se igennem filteret uden at blive knust?
Kan du huske dengang, hvor dine kaffe-samtaler med vennerne ikke var vigtige længere, fordi din historie var tilgængelig i din story?
Husker du dengang, at du var sammen med din 90-årige morfar, og det eneste du lå med på sofaen, var dine medier og egotrip? 
Bemærker du, når du sidder i den offentlige transport, hvordan vi låser blikket fast i en skærm, og ikke dvæler ved kedsomheden, og opmærksomheden for hinanden?

https://www.dr.dk/tv/se/efter-nytarstalen-tv/nytarstaffel-tale-3/hendes-majestaet-dronningens-nytarstale

Han siger, at hans yndlingsfarve er grøn, men indtager mere rødt kød end andre. 
Han siger, at hans øjne er grønne, men er det mest sortseende menneske i hans by. 
Han siger, at han har grønne fingre, men har dem mest oppe i et brunt anus på beruset kvinder. 

Min Libido er lunefuld
Har ikke lyst til at sprede mit navn på nogens læber 
Har ikke åbnet mig i et år
Jeg er et blødende sår med efterslæb 
En parasit med hugtænder, hvis du viser interesse 
Fuglen med åben dør i sit fuglebur, men som aldrig er fløjet
Der er lige sprunget en bombe udenfor mit vindue på Vesterbro
Mit sind minder om Medinas børnesange 
Det er sgu synd for mig
I dag spurgte min boksetræner mig, om jeg var over 18 år
Jeg blev glad
Er begyndt at bruge anti-age creme
Har spist over 25 frysepizzaer på 3 måneder
Fortjener en medalje for tyndeste kvinde på fed diæt
Mad er det eneste, som gør mig glad
Melder mig til den store bagedyst næste år
Kun for at spise kage og mænd
Jeg kan ikke bage
Men har en usynlig Darth Vader-maske på, som du ikke kan se 
Flænser alle med mine kommentarer oppe i hovedet
Måske er du heldig at have en plads i min sorte bog
Er også evigt træt af København
Især de mange David Bowie kopier med ring i det ene øre
Manden som var et symbol på det frie, vilde og eksperimenterende liv 
Lokker unge mennesker i fordærv
Det er ikke nice at leve på vand, white girl og peberfrugt i flere måneder
Du er ikke rockstar
Du er destruktiv
Du er usikker
Du bor i en af Europas mindste storbyer. 
Vi er små med kæmpe egoer.
Ingen kender dit navn ud over dem på Nørrebro
Og ham som altid sidder nede i Netto, når du handler
I jylland findes du ikke
Please kopier nu snart lige Harry Potter
Så vi kan få lidt eventyr ind på Bakken
Flytter til Århus for at finde en ny Fred, og en flugt fra min melankoli  

Der er noget galt i Danmark.

Nu nærmer vi os nytårsaften med hastige skridt, og det er oplagt at undre sig over, hvordan vi lader tingene løbe løbsk på denne aften. I går aftes sad jeg med min veninde på 25 år ligesom jeg selv, og snakkede om høreskader, øjenskader og brandsår, som vi havde læst om, og også selv været udsat for. ”Det er jo en abefest”, siger min veninde. ”Jeg har haft tinnitus på mit ene øre efter et kanonslag sprang ved siden af mig på Israels plads nytårsaften..”. Mange af mine venner og bekendte tør slet ikke bevæge sig ud på denne aften i frygt for, at blive skudt ned af raketter eller kanonslag. Synes det er en uansvarlig aften, hvor fulde og påvirkede mennesker får lov til at fyre raketter om ørene på hinanden. Hvor er ansvaret for hinandens sikkerhed på denne aften? År efter år læser jeg om utallige ulykker, som især unge mennesker bliver udsat for – og de økonomiske ressourcer samfundet bruger på at imødekomme skaderne. Sidste år blev der på landsplan foretaget 1.221 opkald til 1-1-2, mens der var 1.054 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler mellem klokken 18.00 nytårsaften og frem til 06.00 nytårsmorgen. Vi danser som svin i eget lort og efterladenskaber på denne aften. Folk efterlader deres affald og skidt på gaden, som en omgang pattebørn på vuggestue niveau. Vi er blevet nogle møgforkælet borgere, som efterlader lorten og ansvaret til overhovederne i samfundet. Ingen grund til at bruge hovederne selv, når vi alligevel bliver styret som marionetdukker af regeringen. Nu må lille Danmark altså tage sig sammen og lade sig inspirere af nogle af vores nabolande.. Vi kan for eksempel kigge på vores venner i Norge. I landet har Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap lavet en velfungerende løsning, hvor både nytårsraketter med styrepind og fyrværkeri, der ligner legetøj fra nytåret 2008-2009 er forbudt og straffes med bøde, hvis man affyrer selv. Personskaderne faldt dramatisk i Norge. Jeg tænker ofte, hvad holder vores regering tilbage for at indføre sådan et forbud? Tænk på alle de børn og unge mennesker, som færdes udenfor på denne aften, som er landets fremtid. Er det okay, at de skal udsættes for fare, bare fordi vores land er for sløve med reglerne? Hvad er undskyldningerne for ikke at indføre et forbud? Når Norge kan, kan vi også! I Australien indkøber regeringen den mængde fyrværkeri, som skal fyres af på nytårsaften. Herefter samles folk på offentlige pladser for at fejre og nyde fyrværkeriet sammen. Der er noget smukt ved, at befolkningen samles om en fælles glæde ved fyrværkeriet. I stedet for at det bliver en nabokamp om, at have købt det vildeste fyrværkeri og det dyreste batteri. Det bliver en forbrugerfest herhjemme, hvor vi ”glemmer” vores sikkerhedsbriller og ørepropperne, fordi vi skal se lækre ud 24/7. Der er sgu noget galt i Danmark, hvis du spørger mig.    

(Debatindlæb som jeg har skrevet til Berlingske) 

Lidt blandede billeder fra Budapest og Helsinki. 
Næste stop er London om 2 uger. 
Verden er større end fredag aften <3 

Det er lort på en lørdag
Det er det forbandede ved, at se folk på UNI, som ikke engang kan stave ordentligt.
Faktummet, at vi alle bare er et nummer.
Vi er vores sygesikringsnummer, vores karakter fra skolen, vores fødselsdagsdato, vores klokkeslæt, vores dødsdag.
Vi er alt andet end personlighed.
Fuck en kvote 2 – når vi har et nummer til, at definere os som person.
Vi er som fængselsindsatte i vores eget system.
Du er født marionetdukke med livmoder mellem dig og systemet.
Systemet giver dig liv igennem økonomi.
Din mor spytter dig ud, og de skriver din dåbsattest med tal.
Du er blot endnu én i rækken af grådige og grådfyldte børn.
Dine forældre bilder dig ind, at du er original, men du lever i en minimalstat og er uoriginal. Du er nemlig bare et nummer.
Vi har endda lavet bøger såsom Nummerologi for, at definere os selv som tal.
Efter 365 dage, 12 måneder, fejrer vi dit tal.
Du er dit tal.
Du bor i et tal, omgivet af et postnummer.
Du skal passe ind i rammerne defineret af din alder.
Vi tæller dagene til vores egen død, og stresser os igennem sociale forventninger.
Når vi er 13-14 år, siger vi ja eller nej til gud.
Som 13-årig er du teenager.
Som 15-årig er du buksemyndig.
Som 16-årig må du drikke?
Som 18-årig må du ryge??
Som 18-årig er du voksen??? Siger hvem?
Som 25-årig er du gammel.
Som 30-årig er du måske en pebermø.
Som 40-årig er du fed og færdig.
Som 50-årig får du en stor fest, fordi du snart dør.
Vi er bundet med lænker, og hjernevask til at tro at dette er lykken.
Det er et dystopi, hvis du spørger mig.
Og bryder du boblen er du en outsider.
Har du en depression er du svag.
Er du psykotisk er du bindegal.
Er du menneskelig er du unormal.
Så lad os flette os ind i tabeller, og snakke udenom vores følelser.
Lad os gemme os bag vores skærme, som består af sammensætninger af tal.
7-9-13
Lad os dope vores underbevidsthed med materielle behov, som vi kan opnå igennem cifrene på vores bankkonto.
Kald mig fredag aften på mit nummer: + 45 30 49 95 16 

Det her er så fucking sjovt!

Billederne er fra den dag, hvor vi deler seksuelle erfaringer. 
Hvordan Københavns natteliv gør os mere bevidste om os selv. Og hvor fucking sjovt de akavet stunder er! 

Jeg kan rigtig godt lide Medina. Vi har meget til fælles. Vi er lige problematiske

Designer mine egne klistermærker, som jeg hænger op i det offentlige rum. Spred dit budskab!

Kære dagbog af skidt i bukserne,

I dag har været en meget kedelig dag. Jeg mindes aldrig, at jeg har sagt så lidt på én dag.

Jeg gik fra min undervisning kl. 2.30 (selvom vi først havde fri 4.) Da min lærer sagde ordet ”I skal lave en kollage” – da han sagde, at ”I skal lave den sammen med en anden” – var jeg ude af døren. Mit liv er for kort til kollager og lime fingre sammen. Jeg er ikke kreativ – jeg er aktiv. Havde der været en super sød fyr, som jeg havde kunne sidde og klippe-klistre hjerter med – havde det selvfølgelig været noget andet. Sagen er bare den, at det er der IKKE.. Der går en fyr i min klasse som ligner en levende kat. Han går altid på bare fødder, og har det samme tøj på. Så lider han også af abstinenser. Poor pussy. Han hedder faktisk Jakob. Dette ved jeg ét fordi, at jeg går i klasse med ham – to fordi han engang har rakt fuck til mig inde på Floss, da jeg smilede til ham. Så meget for at være venlig i denne by. Det husker han selvfølgelig ikke. Han har jo også abstinenser.

Når jeg så cykler hjem fra skole forbander jeg alle og alt i byen oppe i mit hoved. Det er lige fra en dårlig tøjsmag – til en der går over for rødt – til en som smider sit skod på jorden – til hipsterfyre som ryger smøger i det offentlige rum, bare for at blive set, og se cool ud – til et meget umage par – til den konservative grumpy mand med cykelhjelm, som får lyst til at skælde mig ud, når jeg cykler på fortovet. Hipsterfyren hed Bob De Beat, og jeg vidste faktisk godt, hvem han var. Han danser nemlig altid oppe på Nakke festival, og synger dumme popsange. Desværre kan jeg ikke undgå, at sige, at han har fanget min opmærksomhed deroppe. Sidste år fik jeg hans autograf med sort permanent tusch på min arm oppe i baren. Det bunder i en udfordring jeg havde med min veninde, men jeg var sur over, at han ikke kunne genkende mig i dag. Lorte leverpostejshår. Her til aften snakkede jeg med mit italienske crush fra sommeren. Sagen er bare den, at vi ikke forstå halvdelen af, hvad vi hver især siger. Det er også ret sjovt. Man kan bare sige en masse lort og så griner den anden. 

Hver dag er bare en undskyldning for, at ønske sig et andet sted hen. Jeg lavede en research på de tryggeste byer i verden, og fandt ud af at Toronto, Melbourne, Sydney,Tokyo, Frankfurt, Montreal og Zürich – skulle være i toppen over de bedste! Mit liv er for kort til København. 25 år i hendes selskab og så er du færdig med hende. Er træt af, at løbe ind i gamle fjolser, som jeg har delt mundsavl med dengang jeg var ung og dum. Som jeg på meget akavet vis må ”lade som om” at jeg slet ikke har set, og drøne videre. Jeg er bare ikke god til at se min fortid i øjnene, og jeg flygter også ret tit når tingene brænder på. I nat sov jeg 2 timer. No wonder why, at jeg er grumpy grandpa.

Ses i bordfodboldklubben!

Den er rød, som luderlæbestift – løberen til Oscars – Snehvides æble – Farven på Ferrari – Busserne i London – Julemanden – Coca-Cola – Pletten i mine bukser – Postmand Pers bil og mit danske Dannebrog.

(Fra konkurrence på Facebook om billetter til NY) – (som jeg aldrig vinder)                (.)(.) Boobs 

Denne mand gør mig simpelthen så glad. Livet er så simpelt. Enjoy Friday night.

Har lige modtaget en mærkelig overførsel på 350,- kr på mobilepay, og kan ikke finde modtageren på nettet? My day!

Der er gået for meget leverpostej på smørrebrød med remoulade og pattegris som chips i den.

Har haft de mærkeligste og bedste dage på det sidste.
Siden i torsdag, hvor jeg var ude i det overvurderet og overfladiske Kødbyen, som gør at jeg foragter druk og drenge mere end jeg gør i forvejen – men jeg hjalp en fyr som havde skidt i bukserne op fra asfalten og hjem i en taxa. Power-Prut-Tolerant-Girl…I know. Dette bliver titlen på min selvbiografi – for der er intet galt i at elske sig selv. Men der er meget galt i at elske David Bowie. Come on – jeg ved jo godt du synger Justin Bieber og Nik og Jay i weekenden. Vi skal altid virke så hårde, og ryge smøger på vores profilpics. Hvem har sidst haft crocs på i Netto?! Okay dette var et sidespring…

Har set det forunderlige ved, at mennesker ændrer sig gennem tid. Og indset at man kommer bedst ud af det med folk, som ligner en selv.
Over weekenden havde jeg en couchsurfer fra Montreal boende. Hun var fashion-designer, og et skønt pust i en rutinepræget hverdag. 
Hun var en påmindelse om den verden, der venter derude når friheden vender tilbage igen. Hun spurgte mig, “Hvad ser du frem til i fremtiden” –
Jeg havde lyst til, at sige “At kneppe med en masse mænd” – men det blev til den cheesy sædvanlige “Rejserne, uddannelsen, bla. bla. bla.” Hun var en øvrig påmindelse om, hvor meget det gavner at hjælpe hinanden uden penge involveret. Hvor glad man bliver, når folk pludseligt overrasker hinanden. Plus at jeg lige fik et par lækre (håndlavet) silkebukser i gave af hende. Fra hendes eget brand = Aleur. Tjek det ud, hvis der er nogen som læser med i min dagbog af skidt i bukserne… 
Selvom jeg elsker at hjælpe andre og være sød og god – hader jeg det også. Ville sådan ønske at jeg kunne blive inderligt vred, når jeg ikke har fået min velfortjente spisepause på arbejdet, og sekretæren siger, at jeg skal læse mit skema bedre igennem. Selvom det ikke har stået i skemaet, og hun taler som om at hun var Trumps efterfølger. Og jeg bliver bange for hende i stedet for at blive sur over den dårlige forståelse. 
Andre gange undrer jeg mig over, hvorfor jeg altid render ind i mærkelige mennesker. Det siger mere om mig selv i sidste ende end dem, og det skræmmer mig også. Nogle gange er jeg paranoid for spøgelser i min lejlighed, og tjekker altid efter monstre under min seng.
Men jeg elsker min nye roommate, som er anti-dramatisk, og hjælper mig når jeg ikke har lyst til, at aflevere glemte tasker over dørkarmen til folk fra lørdag aften.
Da jeg cyklede over broen i dag mod det frygtelige fisketorv, tænkte jeg på glæden ved at tage bussen til Berlin fra DGI.
I føtex på det frygtelige fisketorv, skulle jeg hente en superlim. Den skal bruges til at lime min sofa. I stedet får jeg limet mine fingre sammen og ødelagt mine gummihandsker. Husk jeg er ikke voksen og prøver heller ikke. 
Snart skal jeg også lægge hus til Rudi Kønkes kokkeevner. Eftersom min veninde introducerede mig til hendes nye skuespiller-ven i fredags, som var meget pæn. Inden det havde vi været i bordfodboldklubben. Siff imponerede en surfer ved ikke at kunne spille bordfodbold.  
Lørdag ramte jeg kødbyens kødædende mænd igen, som gør at jeg får lyst til at tjekke låsen på min dør to gange. Vi er virkelig et creepy mother fucking folkefærd. Alex fortalte mig, at der er områder i Canada, hvor mænd er så troende (og true) mod deres kvinder (Og jødiske), at de lægger sig og beder en bøn om renselse, hvis de har strejfet en fremmede kvinde på gaden. Hun sagde, det var det tryggeste sted nogensinde. (Smiley med åben forbavset mund) efterfulgt af (respect) #takeMeThere 
Der var decideret en fyr, som kom hen til min veninde og jeg, og startede med at lave breakdance moves foran os. Vi er desperate… 
Søndag havde jeg lyst til at gå i vinterhi, men jeg tog til outlet. Plus købte mig et bordtennisbat, så jeg kan træne på bordet ude foran mig. Vi ses dér! 
Købte det af en pige ved navn Lucia på dba, men da jeg afhenter det, står en rocker foran mig.
Synes vinterhi uden varme arme er træls. Men kan anbefale den nye Wes anderson film i biografen, hvis du ellers er til hunde. Prøvede at finde Grand Budapest-Hotel, da jeg bestilte mit ophold til Oktober. Det lyserøde hotel er desværre fiktivt. Det samme er lyserøde skyer. 
Konklusionen på denne forlænget weekenden er, at livet er for kort til fredag aften i København, rutiner og leverpostej. At folk som bitcher har dårligt selvværd, og ingen haters må nogensinde få dig ned med nakken. Slik dem hellere i den. Og få nu lige tjekket de der tænder, som du ikke har været ved tandlægen med siden de 18-år. Fik konstateret 3 huller i dag. Det går ikke, at vi kysser hinanden med tandkødsbetændelse. 

Elsk nu hinanden. Men start først med at elske dig selv.   

https://www.dr.dk/levnu/krop/emil-kan-sove-i-14-dage-ingen-ved-hvorfor

I dag sov jeg fra kl 03 til 15.30
Har intet problem med, at sove 12 timer i streg. 
Fejler intet ud over et forvirret hoved. 
Kære doktor, er der noget galt? 
Læs om Emil i linket, som har en søvnsygdom. 

Bye Bye Summer Loving

Fra        Til ————> Selv tak for grinet… 

Ind med pizza, italienere og Rom.. 


En fyr jeg engang gik i gymnasiet med er lige blevet anholdt af politiet.
Fordi han rendte rundt med et 1 meter langt sværd, og fældede træerne på boulevarden.
Han var helt sindssygt påvirket. Han troede i nogle få minutter han var rockstar med hans store garn og 60’er-look.
Det fik mig til, at tænke på alle de dumme ting jeg selv fortryder.
Alle de beskeder og opkald, jeg gerne ville have undgået.
Grunden til at jeg hører Cher med ”If I could turn back time” gør det hele lidt komisk. For den sang er skræddersyet.
Det fik mig også til, at tænke på, hvorfor de russiske mænd blandt det danske publikum til FIFA World cup – udtaler at de danske mænd ligner nogle små kvinder med skæg. Danmarks mænd er blevet metroseksuelle.
Og jeg ville egentlig ønske, at der fandtes en mand som ”Hulken” – En jeg kunne sætte mig i respekt for.
Men hold op, hvor jeg får stive nipples af, at se Island spille mod Argentina.
Det er nok det tætteste man kommer på en levende Hulk. Aggressive, dyriske mænd.
Hvor finder man dem i en hovedstad omgivet af David Bowie-kopier?
Jylland lyder som sådan et rart sted i forhold til her. Eller Firenze. Eller Melbourne. Eller dit soveværelse.
Men jeg kom for at ødelægge.  
Alt for en reaktion.
Fra dig.

Stop mens legen er god… Ikke flere lyrics pranks med naive italienere

Endnu et hit til denne sommer

Beskrivelse af en hipster fra Wikipedia:
Hipster er en betegnelse for en person, der ikke ønsker at være ligesom alle andre, de lader sig ikke påvirke af modenormer. Personer der karakteriseres som hipstere, hører ofte undergrundsmusik og iklæder sig tøj, der afviger fra normalen, eksempelvis tøj der virker gammeldags og ikke passer sammen.

Hipstere og anime popkultur har så meget til fælles – de lider begge af identitetsproblemer.

Hvis disse mænd ikke vil kysse kvinders “muffe” – så skal vi sgu heller ikke kysse deres fejekost af et skæg. 
Please stop nu det der pis, I ligner jo Hagrid. 

De gode gamle dage

Sådan scorer du en italiener med en sang. (Fyr fra ferie, som lagde sit nummer til mig. Sagde "hej" til ham og tog videre. Vi har aldrig snakket mere sammen – indtil han begik denne "fejl" at skrive til mig…)

We came to destroy

Min tyske veninde sagde, Danmark havde været så skøn, hvis folk opførte sig som italienere.
Vi havde nok kigget lidt mere på hinanden og mindre på vores filtrerede Instagram, og alt muligt andet lort vi doper vores underbevidsthed med. For at lægge et større psykisk pres på os selv. Fordi vi elsker at lide under konkurrencen som udspiller sig af en løgn. Så lad os sniffe vores minder ud om natten og brække vores dårlige samvittighed op om morgen. Livet kører alligevel bare i tomgang, og der eksisterer kun den mening du selv skaber. Så på med virtual reality brillen og ind med Lolitadukken. Livet skal leves nemt, og vi undgår gerne en udfordring. Og grimme mennesker.

I weekenden skød min kusine disse billeder af mig til hendes udstilling på Sorø museum. Udstilling hænges op i næste uge. Den omhandler drømme, uvirkelighed og et eller andet uforstående, som jeg ikke kan huske. Meget kunst.. Men credit til hende! Kun 16 år gammel.
Billeder af Kathrine Friis Villesen

Mit hoved er en decideret rollercoaster. 
Har lige tænkt, hvad jeg skal bruge mit liv på. 
Hvorfor jeg sparer penge op, når jeg ikke ved, hvad jeg skal bruge dem på.
Køber gerne drinks til mænd for at have et formål med min økonomi.
Ellers har jeg lige købt en lagkagemand (med theboller, vingummi og skrift i glassur) til 300,- kr. (Ja, jeg bliver 25…) 
Hvad skal jeg bruge min lækre lejlighed, indretning, garderobe fra Dubai, smykker, billeder, produkter, løbetøj, sixpack, tommetanker til??
Der er ingen til, at slide dem op. Selv ikke jeg gider. 
Er begyndt at gå ind for genbrug, men bruger det mest i forbindelse med gamle flammer. 
For der er gået alt for meget kaffe, 3 timers solo sang i lejligheden, vandre rundt i joggingtøj, fornøjelse ved at gøre rent i den på det seneste. 
Kom hjem fra Dubai, og tænkte “Så skal der være gang i den igen herhjemme!!!” 
Der er gået tomgang i byen, og i mine tanker.. 
Det bedste råd jeg gav nogle elever i dag var “benægt, benægt, benægt” – De skal spille høvdingebold i DGI-byen i morgen mod øvrige 5. klasser fra øvrige skoler i landet. De tyske stakler fra privatskole, har få chancer mod de hardcore ghettoskoler fra vestegnen. Så nogle få tricks skulle de have med på vejen. På tavlen blev der skrevet:
Regel nr. 1: Fake it to you make it 
Regel nr. 2: Græd 
Regel nr. 3: Fald og spild såret (død)
Regel nr. 4: Sigt altid efter modstanderens ben
Regel nr. 5: Grib altid modstanderens bolde 
Regel nr 6: Dømmer dommer en fejl – snakker du tysk til ham, og giver udtryk for at du ikke forstår ham. Indtil du får din vilje. 
Får at gøre hele historien endnu bedre, skal jeg selv ud og dømme kampene i morgen til høvdingebolds-stævnet. 
Derfor var jeg nødt til, at gå op i den 5. klasse med bedste odds for, at hive noget guld med hjem – og spille en video om “hvordan spiller du perfekt høvdingebold” Det er altid fedt, at være i en klasse, hvor man deler en interesse med ungerne = konkurrence = at vinde = guld. 
5.a er nogle små dræber på en bane. Helt dyriske blev de af denne video. En pige stod på stolen og hoppede af bare begejstring og sult efter at tæve folk med en bold. Jeg kalder hende killer. Man er blevet bedt om, at medbringe en fodboldfløjte til turneringen i morgen. Som en selvfølge af, at alle ejer en fodboldfløjte? Jeg har pakket ørepropper. Faktisk havde jeg også en fodboldfløjte, haha. 

 

 

Godnat (23.00) (lørdag) fra pigen med jetlag

 Min veninde fortalte mig, at det største traume vi oplever i livet, er vores fødsel. Det er sjovt.


Fandt ud af, hvordan man elsker omvendt. 
Egentlig tror jeg min fødsel skete omvendt. 
Født igennem røde læber. 
Med tunge som livmoder til klippet mellem liv. 
Brækket op ved overdosis af druk. 
Kommer ud med to ben parat til at sparke.
Sparke den første der kigger ind i min moders mund. 
Tid til at sparke hendes tandlæge. 
Tandlægen der borer i mine blodbaner.
Tager tungen og sliber strengen af. 
Fandt ud af, at mit liv forløber omvendt. 
Fandt ud af, hvordan man elsker omvendt. 
Kom tættere på, hvis du vil kys mig. 
Du kan kysse min bare røv. 

Denne artikel er værd, at dele til refleksion. Til dig som er træt af din dating-apps overfladiske mennesker. Her er nogle nye ingredienser til, at spice din egen profil op med udfordringer. En anderledes historie fra Tinder er født. God bless the bored ones.  

https://www.vice.com/da/article/43qmqb/marie-hyld-lod-som-om-hun-var-kaerester-med-sine-tinder-matches-broadly

Pussy på de sociale medier

 

Hvad er det med unge mennesker og katte?

Det skriger så meget en tidlig kattedame. 
Det er virkelig blevet en ting, at lægge billeder af sin mis ud på de sociale medier.
Der er decideret ikke noget mere ulækkert end en mis i sit hjem. 
Der lugter af kattebakke, du finder dine møbler destrueret af kløer, opdager en død mus på dit køkkengulv sammen med resterne af din vegetar lasagne, du varmer dig på resterne af din kats vinterpels, som den efterlader i din seng?
Du lugter af kat, du har rifter efter kat-attack, du har kattehår på alt dit tøj, du ligner efterhånden en kat. 
I går så jeg en dame i fjernsynet, som slikkede hendes katte rene med tungen, og spiste deres pels?!?!?! Katte gør dig decideret syg. 
Den er utilregnelig ligesom piger med pms. River dig pludselig midt under kærlig berøring, og går fuldkommen amok på din arm.  
Den fremstammer underlige lyder, som kun burde siges af en baby på 1 år. 
Mindes dengang, hvor jeg var i Paris og boede privat hos en pige. Hver nat kom hendes tre katte, og vækkede mig med “nus” Dette inkluderer poter med spyd, som borede sig igennem dynen og ned i min hud. De forstod aldrig et nej, og måtte dele hovedpude med en øvrig kat.
Én af disse katte havde også lært kunsten af, at gå på toilet? Kom ud på et tidspunkt, hvor den var i gang med at trække ud. 
Hver aften sad min veninde og jeg, med en vandpistol og skød kattene væk fra soveværelset. 
Katte elsker i sidste ende ikke andre end sig selv, og synes du er den latterligste person. De spinner kun, når de ved, at du giver den mad. De er yderst manipulerende. Mennesker er så naive over for et par dådyrsøjne.  
De eneste forsvarlige likes, der burde gives på disse billeder – er hvis du har reddet denne kat. Opgivet din egen personlige (og huslige) frihed for, at den mini dæmon, skulle have et bedre sted end rendestenen.

 

Happn er for dig, som er for nærig til at betale din egen kaffe. 
For dig, som har 82 crushes på én uge og et knust hjerte. 
Den 40-årige, som tror han kan score kvinder i 20’erne med billeder af hans børn?
For turisterne, som mangler opmærksomhed fra de stille danskere. 
Drømmeren, som tror på, at man skal kysse en masse frøer før end man finder sin…hipster……
Den desperate med bar’ overkrop, som skriver cheesy beskeder for én aften. 
Dem med det lave selvværd, som booster sit ego igennem andres likes.
For den nysgerrige, som vil se – men ikke røre. 
Dig, som ønsker, at udfordre ‘Metoo’ kampagnen ved, at skrive seksuelt krænkende beskeder.
For hende, som ikke længere kan bruge filter i forbindelse med kaffe. 
Den mistænksomme, som spionerer efter sin kæreste. 
Happn er for de heldige i Danmark. 
For dem, som leder efter, hvad andre har opnået. 
To be continued.

Tilgivelse

Tilgængelighed 

Ubetinget 

- It's love. 
We stopped checking for monsters under our beds, when we realized they were inside us - Heath Ledger 

Blind i armene med blind, vil altid falde i graven - Friedrich Nietzsche 

Det bedste her i livet er gratis. Resten er for dyrt - Friedrich Nietzsche 

The demand to be loved is the greatest of all arrogant presumptions - Friedrich Nietzsche 

Faith means not wanting to know what is true - Friedrich Nietzsche 

En politiker inddeler menneskeslægten i to klasse, værktøj og fjender - Friedrich Nietzsche 

The most important thing a father can do for his children is to love their mother - Theodore Hesburgh 

People confuse ego, lust, insecurity with true love - Simon Cowell

If you ever get the chance to treat them the way They treated you, no matter how painful it was.

I hope you choose to walk away and do better - Najwa Zebian

Lad ikke de ting du ønsker, overskygge de ting du har - Ukendt

Giv mig 90'erne tilbage – Godt nytår

Farvel Skindergade

I går var så dagen, hvor jeg tog et glædeligt farvel med Hesham, som brugte vores opvaskebørste i smug til, at rengøre hans egne sko med. Casper som skrev sprittusch-tags hen over køkkenets flader og på hvert et udstyr han kunne finde: Han mente han gjorde ALLE en tjeneste ved, at lave børnehavemarkeringer på, hvordan man brugte genstandene. Det var decideret en børnehave med alle de “sjove” citater, regnbuefarvet lyskæder, klistermærker af ugler som skulle op??? Et skønt farvel til Wahid, som kiggede på min røv, når jeg børstede tænder, og kæresten lå inde på hans værelse. For ikke, at glemme når han skulle lave grønhakkere i vasken i 10 minutter. Bedst blev det dog, den torsdag, hvor jeg bliver vækket kl. 3 om morgenen. Hesham havde lukket sig ude af hans værelse (fordi han var skæv, og man altid kunne lugte hans joint på sit eget værelse) Ham og Wahid var i stedet for, at ringe til nøglebæreren Claire – gået i gang med, at bore et kæmpe hul i trædøren med en boremaskine? Disse to mænd er begge en dag over 35?! Et andet kapitel var the “glory” hole.Toilettet var jo indbydende i sig selv, når folk havde haft papirskamp med sig selv og lokummet. Det var altid en fornøjelse, at trække ud for andre, som havde fulgt sorte Sambo i skole, men aldrig til døren… Den stakkels rengøringsdame, som skulle tørre fredagsbræk op fra gulvet. McD-mad, der aldrig ramte skraldespanden, men dannede et fint aftryk på gulvet, som nutidens hipstere sikkert ville kalde kunst. Det er sgu guds hus når det er bedst, og dine synder bliver altid tilgivet. Derfor kan du leve på den her måde indtil du stiller dine træsko. For ham gud er barmhjertig. Guds højre hånd hedder Søren Le vicevært. Den mand er aldrig bleg for, at vise hans skills som gør-det-selv mand. For i et hus, som KFUM = Kollegie For Umulige Mennesker – er en hjælp som Sørens undværelig. Du skal blot være indstillet på hans utallige dødshistorier, imens han hænger din lampe op. Det kunne gå fra “På det her værelse var der jo en gammel dame, som lå og rådnede op i flere dage” til “Nå ja, det her var jo værelset, hvor en psykotisk mand sprang ud af vinduet”. En dag spurgte jeg Søren, hvornår vi ville få vores fælles tagterrasse åbnet efter en karantæne. Han svarede, “Det kommer den måske aldrig til. For jeg gider ikke sidde i samme situation for mange år siden, hvor jeg blev ringet op i min weekend, og måtte tage over og trøste en ung fyr – fordi hans ven var faldet ud over kanten i fuldskab og døde. Det orker jeg bare ikke.” Søren var ice, men tager hvert sommer til Brasillien med hans kone og tø op igen. Hele det lille kristne økosystem smelter jo sammen i sidste ende, og den sidste brik i puslespillet for et ultimativt kollegie er de sovende mennesker i trappeopgangen. Mere humant bliver det ikke. God bless you kfum!

Her nedenunder ses en af de sovende i opgangen og Caspers tags..   

Hvem har set denne mand? (Fra 2014)

Dokumentar om ungeren 69
Og jeg mindes midnat med dig i mørket 
Jagtvej på dit trappetrin med mad fra 7-elleven, og smøger jeg røg fra din lomme
Vi tog en taxa fra Nørreport, og forinden havde vi drukket øl på Nemo og nusset liggende på broen ved Christianshavns kanaler med papvin, som vi aldrig tømte. 
Din brors kæreste var skaldet og skør, og strikkede sig nye skørts for at blive forført. 
Toilettet var fyldt med tags, om tanker, tegninger og typografi 
Vi kyssede hinanden næsten nøgne 
Og nulstillede os med lukkede øjne – det var en morgen med himmelblå 
Skyerne havde drevet mine tanker langt væk fra hverdag med skole.
Vi skulle putte indtil skolen sluttede og tage på Tjilipop, blande slik, låne din strik, se en film om en mand som blev forfulgt i sin bil, sove på din mave og vugges i søvn. 
Spise is på legeplads, med bus til Valby, stene tv på sofaen, ligge på maven, på ryggen i seng – havde fået tappet blod og var nær besvimet på vejen hjem, men blev reddet af Jakob på cykel. Med 18’erne ned mod Falkoner, et 3 måneders farvel for du skulle flyve til Canada, forberedte os på fremtiden. For det var dårlig timing, men vi ku’ ikke lade være. 
Var fuld efter festen på Rust, efterfølgende hjem til Patricks ven Albert i lejligheden bag fængselsgården ved Sankt Hans torv, flyvsk forvirring inden mine ben de gik i din retning, og Patrick prøvede på at kysse mig i vores farvel. Selvom han vidste, at jeg skulle hjem til dig. Dødskørsel på min cykel ned ad Nørrebrogade, til Jagtvej 57, ringer på alle knapper for kan ikke finde dit navn.
Finder dig i din seng med jetlag, halvdød, fremmede følelser og kun én vil knep, kun én vil snak, kun én der lytter, kun én der har savnet, kun én nat inden Ros og afrejse til Århus. 
Du skulle en anden vej
Farvelkys på Jagtvej